| Færre lystbåde end hidtil antaget skal i 2005 have installeret en holdingtank |
| De hidtidige regler siger, at alle både bygget før år 2000 og som har et fast toilet ombord senest i 2005 også skal have en holdingtank installeret til opbevaring af toiletaffald. Både der allerede har toilet og holdingtank skal samtidig ombygges således, at toiletaffaldet kan tømmes gennem dækket. Men med nye kriterier fra Søfartsstyrelsen er det kun både der opfylder følgende tre kriterier som vil blive omfattet af installationskravene: 1) Både der er længere end 10,5 meter og 2) Er bredere end 2,8 meter og 3) er bygget efter 1980. For DS har det været et langt sejt træk op ad bakke at få ændret på reglerne, men glædeligvis har det været alle anstrengelserne værd. "Vi er overbeviste om, at de nye kriterier generelt vil være gavnlig for sejlernes miljøbevidsthed og for forståelsen og respekten for HELCOM-reglerne i særdeleshed som ellers har været meget udskældt", siger Carl Gerstrøm fmd. for DS´miljøudvalg. Læs mere om reglerne for installation og udtømning. Læs om baggrunden for de nye regler. |

