| Ingen danskere videre i Kerteminde |
På trods af rigtigt gode vindforhold på Kertemindebugten lykkedes det desværre ikke for de danske windsurfere at sejle sig ind i den bedste halvdel af VM-feltet.
Foto: James Boyd/ Dansk SejlunionTirsdag bød på flotte forhold på vandet med god vind for de olympiske windsurfere ved verdensmesterskaberne i Kerteminde.
Og igen var herrerne først på vandet til deres to sejladser, mens kvinderne måtte vente til efter frokost med at få gennemført deres sidste to indledende sejladser.
Sidste dag i indledende runde
Set med danske øjne var det særligt interesse at følge, hvorvidt Bettina Honoré ville kunne følge gårdagens flotte 9. plads op. Udgangspunktet fra morgenstunden var fint med en placering som nr. 28 og dermed var der gode muligheder for at forblive i VM-feltets bedste halvdel, der fra torsdag sejler videre om VM-medaljerne.
Første sejlads indbringer den danske OL-deltager fra 2008 en 21. plads, hvilket sendte hende ned som en samlet nr. 37, hvilket var lige på grænsen i det 74 sejlere store felt. Dermed var presset på danskeren før dagens sidste sejlads.
Ærgerlig Bettina
Den gik desværre ikke danskerens vej, og hun krydser målstregen som nr. 27, hvilket sender danskeren ned som nr. 39. Det betyder, at alle tre danske kvindelige windsurfere fra torsdag sejler med om de sekundære placeringer.
”Jeg sejlede dårligt i dag og stolede ikke på mig selv. Jeg havde for mange vendinger, forkerte overvejelser, og jeg er virkelig ked af det lige nu” siger en ærgerlig Bettina Honoré.
Hos herrerne fører hollænderen Dorian van Rijsselberge med 10 point. Polakken Piotr Myszka ligger nr. 2 med 15 point, mens guldvinderen fra OL i Beijing og verdensmester i 2008, Tom Ashley fra New Zealand er nr. 3, også med 15 point. , idet han var efter Piotr Myszka i den 6 og sidste puljesejlads.
Hos damerne fører Maja Dziarnowska fra Polen med 15 point. Det er et point foran Frankrigs Charline Picon og tre point foran Sasa Sun fra Kina på 3. pladsen.RS:X VM's resultatliste
Denne side er skrevet d. 31-08-10 af

