...
14 sejlere til TORM Enkel Kapsejlads i Nyborg
05. juni
”Både arrangørerne og sejlerne havde en super dag” fortæller Jørn Vest Hansen fra Nyborg Sejlforening, om lørdag i sidste weekend hvor klubben afholdt TORM Enkelt kapsejlads.
I alt 14 sejlere fra Nyborg+ et par naboklubber var mødt op for at lære kapsejlads på en måde der tager udgangspunkt i børnenes niveau og udvikling.
Jørn Vest Hansen fortæller videre:
”Vinden var rimeligt frisk, men vi lagde banen meget tæt på havnen, hvor der var god læ for vind og bølger. Det fik børnene til at føle sig trygge, og de fleste fik gennemført alle sejladser. Det var forskellige folk der var med fremme i de enkelte sejladser, og da dagen var slut, havde alle haft nogle virkelig fine timer på vandet.”
Juniorlederen fra en Fjellebroen Sejlklub, Anders Lund, der var taget med et par af sine sejlere til Nyborg, var også rigtigt godt tilfreds efter arrangementet. Anders Lund opsummerede dagen således:
” Enkel Kapsejlads-arrangementerne er rare og nede på jorden, og selvom der bliver sejlet til og gode placeringer påskønnes, handler det først og fremmest om at være med og lære, og der gives ikke samlede placeringer eller egentlige præmier.
Pigerne fra Fjellebroen sejlede fint, og er nok klar til at prøve med et "rigtigt" stævne næste gang, så formålet er klart opfyldt. Der var også tid til leg og hyggesnak, og forhåbentlig møder vi nogle af de andre sejlere næste gang vi kommer udenfor fjorden ”
Læs mere om TORM Enkelt kapsejlads her
Denne side er sidst redigeret af den 5. juni 2010



