Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Glædelig Jul og Godt Nytår

Dansk Sejlunion takker sejlere, klubber, klasser og alle samarbejdspartnere for et godt og spændende samarbejde i 2009. På gensyn i 2010.

Aktivitetsmæssigt har 2009 været et særdeles spændende år – Vi bringer i det følgende nogle udvalgte ”highlights” fra året der gik.

Alt dette kunne ikke ske i dansk sejlsport, hvis ikke der bliver gjort et kolossalt arbejde af frivillige og ansatte i 275 klubber, 50 klasseorganisationer, 9 Kraftcentre samt tillige mange andre formelle og uformelle sejlerfora rundt omkring i hele landet. Endvidere en meget stor tak til alle de mange sponsorer og samarbejdspartnere, som dansk sejlsport nyder gavn af. Tak til alle for det store arbejde til gavn for vores sport og fritidsfornøjelse. Tak til Sejlunionens medarbejdere som altid er parat til at yde en ekstraordinær indsats for sejlere, klubber, klasser og alle samarbejdspartnere.

  • Igen flest senior VM- & EM-medaljer – Sejlsport 16 medaljer, orientering 13 medaljer, handicap 11 medaljer og svømning 11 medaljer; Danske sejlere vandt 10 VM-medaljer og 6 EM-medaljer; Tak for den flotte indsats !
  • OL-sejlerne godt på vej mod 2012 – VM guld til Jonas Høeg-Christensen i Finn, EM bronze & VM nr. 9 til Alberte Lindberg i Laser Radial, VM nr. 7 til Søren & Peter Hansen i 49er, World Cup sejr til Henriette Koch/Lene Sommer i 470, World Cup nr. 3 og 7 til Alberte Lindberg og Maiken Schütt i Laser Radial samt flere andre gode resultater. Og sidst på året er indgået et spændende samarbejdsprojekt mellem KDY/Oure/DS m.h.p. at matchrace kvinderne også skal kunne vinde medaljer ved OL 2012
  • Flotte resultater ved Ungdoms mesterskaber – Unge danske sejlere vandt igen i 2009 mange medaljer ved JEM og JVM i alle ungdomsklasserne; Endvidere 2 medaljer ved ISAF Ungdoms VM og dermed medaljer ved 3 af de sidste fire års mesterskaber; Mange af sejlerne har sin daglige gang i de 9 DS kraftcentre rundt omkring i landet, Talentudviklingen ser for alvor ud til at være kommet på ”sporet” og Team Danmark roser sejlsporten for at have fået skabt ”den røde tråd” i sejlsporten
  • ”Sejlsportens år” – som en del af ”Sportsåret 2009”; Danmark kom for alvor på verdenskortet som arrangørland i sejlsport; Meget stor ros til alle stævnerne fra international side, specielt organiseringen og race management; Dansk Sejlunion var i tæt samarbejde med de fleste arrangører og Sport Event Denmark støttede stævnerne med ca. 1,7 mio. kr.; Der er aldrig nogensinde tidligere afholdt så mange store internationale events i Danmark:
    • VM Finn jolle – Vallensbæk
    • VM 470 jolle – Rungsted
    • VM Contender – Sønderborg
    • EM Laser Radial – Skovshoved
    • EM Match Race kvinder – Middelfart
    • EM Match Race mænd – Middelfart
    • EM International Moth – Horsens
    • Guldpokal Drage – Skagen
    • Danish Open i match race - Århus
  • Succesfuldt tracking og medieprojekt – Dansk Sejlunion gennemførte i samarbejde med arrangørerne af VM Finn, VM 470, EM Laser Radial og EM matchrace et tracking og medieprojekt støttet af ”Sportsåret 2009” – tracking ved danske stævner i 2009 blev vist ved næsten 250.000 sessions svarende til mere end 7 års eksponering af stævner og sponsorer; Pressemeddelelser blev læst på internationale web sejlsportsmedier over hele verden. Målet var en yderligere profilering af Danmark som arrangørland. Det lykkedes til fulde og projektet har fået stor anerkendelse hos Sport Event Denmark og International Sailing Federation.
  • Rekruttering af internationale mesterskaber til Danmark – En række klubber arbejder med støtte fra Dansk Sejlunion målrettet på i årene helt frem til 2015 at tiltrække EM og VM’er til Danmark; Dette sker tillige i tæt samarbejde med Sport Event Denmark; I 2010 skal følgende internationale stævner sejles i Danmark:
    • VM RS:X 2010 i Kerteminde
    • VM 505 2010 i Kaløvig
    • UVM Europe 2010 i Århus
    • RC44 World Cup i København
    • Wavesailing World Cup 2010 i Klitmøller
  • Endnu flere både til Ungdoms breddearbejdet – samarbejdet med TORM har for tredje år i træk sikret nye både til klubbernes bredde ungdomsarbejde – de sidste tre år har klubber med støtte fra DS/TORM fået sat mange både i søen – 150 RS Feva, 201 RS Terra og 201 Windsurfere til børn & unge; Klubberne står nu endnu bedre rustet til at byde unge velkomne i klubberne, både med de eksisterende bådtyper som Optimist, Europe, Laser, 29er og Yngling, og samtidig nyt moderne udstyr til specielt de yngre sejlere. Dette giver et varieret udbud af både i mange klubber, og dermed mulighed for at opfylde flere sejleres ønsker om at sejle forskellige bådtyper
  • Udvikling af ungdoms breddearbejdet i klubberne, DS uddannelser for trænere m.v. samt talent- og elitearbejdet via et udvidet samarbejde med TORM – det spændende samarbejde med TORM, der startede i 2004, fortsætter:
    • Fundamentet er fortsat det succesrige samarbejde omkring udvikling af ungdomsbreddearbejdet med fokus på fastholdelse og rekruttering i klubberne, skolesamarbejde, samarbejde med undervisningsinstitutioner samt andre nye spændende projekter til gavn for bredde ungdommen
    • Udvikling af uddannelsestilbud og undervisningsmaterialer til trænere, instruktører, klubledere m.v. bliver fortsat styrket
    • Det nye i samarbejdet i 2009 var en styrkelse af talent- og elitearbejdet frem mod OL 2012 med støtte fra TORM

Læs mere når Dansk Sejlunionens "Årsberetning 2009" udkommer online ultimo februar.

PS - Sejlunionens sekretariat holder lukket mellem Jul & Nytår - besætningen er på plads igen den 4. januar 2010.

De bedste jule- og sejlerhilsner

På vegne af alle i DANSK SEJLUNION

Carl Gerstrøm             Dan Ibsen

Formand                     Generalsekretær

 



Denne side er skrevet d. 23-12-09 af

Denne side er sidst redigeret af
hovedsponsor

     

Produktsponsorer



Columbus Marine

SAMARBEJDSPARTNERE
 
  







Facebook