Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Niagara Falls og en dryppende vandhane

Udledning fra danske lystfartøjer omfattet af HELCOM-reglerne er af Miljøstyrelsen beregnet til 7,5 tons kvælstof/år.

For at sætte sejlernes udledning i perspektiv kan man i nedenstående skema sammenligne med den mængde kvælstof, der årligt udledes til de indre danske farvande fra andre kilder.

 

Øvrige kilder til kvælstofforurening

Kvælstofudledning

kg / år

Forurening fra andre kilder opmålt i antal lystfartøjer

Kommunale rensningsanlæg og overløbsbygværker

5.652.000

22.706.910

 

Industri, dambrug  m.m.

4.418.000

17.749.315

Landbrug

90.900.000

365.190.750

Samlet

100.970.000

405.646.975

 

Som det fremgår modsvarer kvælstofudledningen fra de kommunale rensingsanlæg/overløbsbygværker en forurening fra 22 millioner lystbåde. Det kan oplyses, at alene udledningen fra Københavns Kommune modsvarer en forurening fra 2,5 millioner lystfartøjer! Så mange lystfartøjer er der ikke engang i hele Europa! 


Den samlede danske kvælstofudledning svarer til forureningen fra 400 millioner lystfartøjer!


Hvis disse samlede landbaserede udledninger betegnes som vandet fra Niagara Falls er lystsejlernes bidrag i forhold her til en dryppende vandhane.

Stor investering - minimal miljøgevinst
Samtidig koster det mellem 100 og 800 gange mere at fjerne et kg. næringsstof ved at installere holdingtanke i lystbåde end det koster at fjerne tilsvarende mængde næringsstof på et rensningsanlæg. Prisen for at installere holdingtanke og dæksgennemføringer i lystbåde er på landsplan skønnet til op i mod 300 millioner kr. Får disse penge får man altså ikke meget miljø.

Derfor er landene omkring Østersøen enige om, at det er fuldt miljømæssigt og æstetisk forsvarligt, at visse både bygget før år 2000 ikke skal installere holdingtank.

 

Eksempel på udledning af toiletaffald fra kommunale rensningsanlæg og overløbsbygværker
 

  • Kommunale rensningsanlæg og overløbsbygværker, leder ved kraftige regnskyl urenset spildevand direkte i havet. Ofte munder udløbet ud i havnebassiner eller tæt på kysten og badestrande (0,1-1 sømil fra kysten). De fleste kystbyer i Danmark udleder store mængder urenset spildevand, herunder fækalier til havet. Det er normal praksis og resulterer flere steder i badeforbud.
  • I selve Svanemøllehavnen udledes årligt 30.000 m3 urenset spildevand indeholdende kondomer, hygiejnebind, fækalier, døde rotter m.m. I alt udledes der årligt 290.000 m3 urenset spildevand i Svanemøllebugten bl.a. i nærheden af Tuborg Havn. (Se nedenstående billeder af udløbet i bunden af Svanemøllehavnen).
  • Sejlere, der tømmer deres holdingtank i Svanemøllehavnen, skal sejle igennem alt muligt toiletaffald for at komme hen til tømningsanlægget. Her suges deres 30-40 liter toiletaffald op på rensningsanlægget, hvorefter det kan risikere at ende i havnebassinet. 
Københavns Kommunes spildevandsudløb i Svanemøllehavnen
Der udledes årligt 30.000 m3 urenset spildevand i havnen.


Fækalier m.m. flyder rundt i havnen efter kraftige regnskyld.


Denne side er sidst redigeret af
hovedsponsor

     

Produktsponsorer



Columbus Marine

SAMARBEJDSPARTNERE
 
  







Facebook