| Klub konferencen 2009 |
Har du en af følgende funktioner i din klub: Formand, kasserer, bestyrelsesmedlem, ungdomsleder, sejlerskoleleder, havnefoged, aktivitetsleder, kapsejladskontakt, sikkerhedsudvalgsrepræsentant, klubblads-redaktør, web-master, osv. så skal du med til Klub Konferencen 2009: d. 6.-8. november 2009 på Dalum Landbrugsskole. ’Klub konferencen 2009’ er nemlig for alle, der har en eller anden post i et udvalg eller i bestyrelsen i din klub. Det bliver nogle spændende dage, der kommer til at byde på et inspirerende mix af foredrag, tema oplæg og work shops. På konferencen kommer du blandt andet til at høre oplæg fra: OL-guldvinder m.m. Jesper Bank, der vil fortælle om, hvad klubben har betydet for ham og hans liv som sejler. Direktør for TORM Fonden, Jens Bjergmose, der giver inspiration til, hvordan man lever op til forpligtelserne som bestyrelsesmedlem. Carsten Beck, leder af Center for fremtidsforskning ved Københavns Universitet, som kommer med sit bud på idrætslivet i fremtiden. Program Det endelige program bliver offentliggjort d. 1. august på Dansk Sejlunions hjemmeside Sejlsport.dk, hvor også tilmeldingen kommer til at foregå. Bemærk Det er muligt for alle deltagere at søge deres respektive kommuner om støtte til lederseminar/ udvikling. |







