Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Mange havne har fulgt I Sikker Havn anbefalinger

Efter to års forløb blev projektet: 'I sikker Havn' officielt afsluttet ved et pressemøde i Korsør Lystbådehavn den 26. marts 2008. Ved pressemødet blev projektes resultater præsenteret.

Sidste år blev der gennemført en informationskampagne, hvor landets lystbådehavne og sejlklubber blev opfordret til at følge ”Korsørmodellen” for at højne sikkerheden. Rigtig mange havne har siden fulgt projektets anbefalinger til opsætning og mærkning af rednings-, brandsluknings-, forureningsbekæmpelses,- og førstehjælpsudstyr.

104 havne har således benyttet sig af Codans tilbud om gratis redningskranse (svarer ca. til 1/3 af landets lystbådehavne). Der er i alt bestilt 810 redningskranse. Derudover har stort set alle disse 104 havne fulgt eller flere af projektets øvrige anbefalinger til opsætning af rednings- og sikkerhedsudstyr. F.eks. har 70-75% af havnene også investeret i redningsstiger, branslukkere, refleksfolie, redningshager, førstehjælpskasse og faste stiger lags broerne.

Det er således lykkedes, at få rigtig mange havne i gang med at ”tænke” sikkerhed med udgangspunkt i det arbejde og de anbefalinger, der er lavet i Korsør Lystbådehavn.

Ved pressemødet blev Korsør Lystbådehavns nye korps af frivillige, der kan og vil yde en ekstra indsats ved ulykker på havnen, præsenteret. En "Superbruger" fortalte om korpset.

Endelig rundede Slagelses borgmester, Lis Tribler officielt projektet af og udtrykte glæde over de opnåede resultater, som hun betegnede, som "meget flotte".

Steen Jacobsen, en af Korsør Lystbådehavns superbrugere fortalte på pressemødet om havnens nye korps af frivillige uddannet til at udføre redningstjeneste.

Om projektet
Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) startede i januar 2006 sammen med projektparterne: Slagelse Kommune, Korsør Sejlklub, Codan Forsikring og Friluftsrådet et projekt, der skulle sætte fokus på sikkerheden i danske lystbådehavne. Baggrunden er, at der hvert år sker ulykker i havnene, og at der ikke findes regler eller anvisninger for sikkerhedsudstyr og sikkerhedsarbejde i lystbådehavne. Korsør Lystbådehavn har fungeret som ”pilothavn” og der er arbejdet systematisk på at gøre havnen mere sikker. Erfaringerne herfra er gennem roadshow og informationskampagner præsenteret for landets øvrige havne og sejlklubber.

”I Sikker Havn” er økonomisk støttet af Codan Forsikring, Slagelse Kommune, Korsør Lystbådehavn, Det Norske Veritas, Sejlermiljø-puljen, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Tips- og lottomidler til friluftslivet og Dansk Sejlunion.



Denne side er sidst redigeret af
hovedsponsor

     

Produktsponsorer



Columbus Marine

SAMARBEJDSPARTNERE
 
  







Facebook