Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Første lystbådehavn i Danmark med miljøstyring har fået miljøredegørelse verificeret

Dansk Sejlunion 3-10-02

Kalvehave Havn på Sydsjælland er forgangshavn hvad angår miljøbeskyttelse. Siden foråret 2000 er der via indførelse af miljøstyring arbejdet på at nedbringe og kontrollere de miljøpåvirkninger, der optræder på lystbådehavnen.

For at signalere, at miljøarbejdet tages alvorligt valgte havnens miljøudvalg, at lade deres miljøredegørelse verificere af tredje part. BVQI Danmark har gennemgået havnen og verificeret miljøredegørelsen. Denne blåstempling blev markeret ved et møde på Kalvehave Havn mandag den 30. september, hvor redegørelsen og en overensstemmelseserklæring blev overrakt havnen. Overensstemmelseserklæringen bekræfter, at redegørelsens indhold lever op til de krav til indholdet af en miljøredegørelse, som findes i EMAS (forordning om miljøledelse).
Tryk her for at se erklæringen


Kristian Glæsel (th.) fra BVQI overrækker her
Overensstemmelseserklæringen til formand for Kalvehave
Havn Finn Jørgensen.

I miljøredegørelsen er miljøtiltag og resultaterne opnået gennem det systematiske miljøarbejde dokumenteret. Der er arbejdet med:

  • Affaldshåndtering, herunder bl.a. øget sortering, nye piktogrammer og info til brugerne.
  • Olie- og kemikaliehåndtering, herunder indførelse af en ny affaldsordning med øget sortering, og nye faciliteter og udstyr til indsamling og opbevaring.
  • Ressourceforbrug: Sparetiltag i forhold til el- og vandforbrug bl.a. solfangeranlæg, sparetoiletter og sparepistoler på vandslanger.
  • Forsøg på at udvikle renere teknologi til løsning af en række mere komplekse miljøproblemer, herunder rensning af forurenet havneslam, miljøvenlig afrensning af bundmaling og test af alternative bundmalinger.

En af de indhøstede erfaringer viser, at der er kontante fordele ved at indføre miljøstyring: "I løbet af to år har vi skåret hele 25% af vandforbruget, og det er noget der kan mærkes" udtaler havnefoged Henry Nielsen og fortsætter: "Også på affaldsområdet er der sket markante forbedringer. Havnens brugerne er blevet rigtig gode til at sortere deres affald korrekt. Det gælder især olie- og kemikalieaffaldet, der tidligere ofte blev smidt ud sammen med dagrenovationsaffaldet".

Kalvehave Havn blev tilbage i 1999 udvalgt som forsøgs- og demonstrationshavn i et projekt kaldet Ren Havn. Projektet blev startet på initiativ af Dansk Sejlunion, der ønsker et rent havmiljø men også rene lystbådehavne. Målet med projektet er, at eksperimentere, afprøve og udvikle løsninger på alle sejlsportens miljøproblemer, der er enkle, håndterbare og tilpasset sejlsporten. Der lægges samtidig vægt på, at projektets erfaringer og resultater formidles til andre klubber og havne som inspiration til at iværksætte miljøarbejde.

For yderligere oplysninger om miljøarbejdet på Kalvehave Havn kontakt:
Jesper Højenvang
Dansk Sejlunion
4326 2190.


...eller
Havnefoged Henri Nielsen
Kalvehave Havn
Kalvehave Havnevej 26
4771 Kalvehave.
2029 8460

Mere information om Projekt Ren Havn findes endvidere på Dansk Sejlunions hjemmeside: www.sejlsport.dk/miljo
.



Denne side er sidst redigeret af
hovedsponsor

     

Produktsponsorer



Columbus Marine

SAMARBEJDSPARTNERE
 
  







Facebook